Trustscore: 9.6 ⭐⭐⭐⭐⭐

Brancaia Logo

Historien om Brancaia   Begynder i 1980 da ægteparret Brigitte og Bruno Widmer, under ferie i Toscana forelsker sig så meget i området, ar de besluttet st købe deres eget hus i Toscana. Ejendommen Brancaia som ligger midt i Chianti bliver parrets feriebolig, og tiden bruges blandt andet på at lave vin af den lille tilhørende vinmark.

I begyndelsen er vinproduktionen bare for sjov; til eget brug og til deling med naboerne. Men efter overtalelse fra begejstrede smagere af familiens vin,  tilmeldte de deres Chianti til en lokal konkurrence i 1983, hvor de, især til deres egen store overraskelse, blev kåret som bedste vinmager dét år!

Resten er historie; i 1989 erhvervede Brancaia vingården Poppi, lige uden for Castellina in Chianta, hvorfra hovedparten af vinproduktionen foregår, og hvorfra man producerer Tre, Chianti Classico og Riserva og den berømte Il Blu, samt hvidvin og rosé. Senere, i 1998,  kom den Sydtoscanske ejendom Grossetto, i Maremma til, hvor man primært dyrker de franske druer til Ilatraia og den kommende Cabernet Sauvignon.

Idag er ægteparret Widmers datter, Barbara, uddannet ønolog og med hendes ledelse er de tre vingårde under Brancaia idag blevet lagt om til økologisk produktion, hvilket betyder alle vine fra årgang 2015 og frem er økologiske.

Den årlige produktion er på ca. 700.000 flasker - kapaciteten er langt større, men hos Brancaia arbejder man med omhyggelig udvælgelse, kun ved håndkraft og uden brug af sprøjtegifte; målet er at lave den bedste italienske vin og så er kvalitet vigtigere end kvantitet!

Menu