Boroli Barolo 2012 - Rødvin fra Barolo, Piemonte

Nebbiolo-druerne til Borolis Barolo hentes fra firmaets parceller i Castiglione Falletto, bl.a. fra
 vinmarken ”La Brunella”. Parcellerne vender mod sydvest, vest og øst og ligger i en højde af 300-320
m.o.h. De 6-35 år gamle vinstokke vokser på en undergrund af blå mergel, sand og kalkaflejringer.
 Denne diversitet giver mulighed for at sammensætte en vin med stor harmoni og kompleksitet.


Efter en total afstilkning og en let masning bliver mosten gæret på ståltanke. Efter den malolaktiske gæring 
bliver vinen modnet i to år på en kombination af små og store træfade med løbende omrøringer og 
omstikninger. Efter aftapning bliver vinen yderligere modnet i kælderen i min. 12 måneder.


Vinen har en flot, blank, rubinrød farve med lysebrunt skær – klassisk for Nebbiolo med lidt alder.


Duften afslører hurtigt delikate, frugtrige og krydrede toner med nuancer af kirsebær, blåbær og en smule
 vanilje fra træfadene.

Smagen er elegant og sprød og udvikler sig hurtigt mod mere intensitet og
kompleksitet i munden. Igen er det toner af kirsebær, blåbær og en smule hyben, som kommer frem.

I
den lange eftersmag er det absolut friskheden og finessen, som vinder til sidst, meget harmonisk blandet
med krydrede nuancer. En meget sammensat Barolo, både charmerende og intens.

Druesort: Nebbiolo 100%.
Alkohol: 14%

Tilmeld dig vores nyhedsbrev