Cristal 2009 Champagne | Louis Roederer

Indtast din mailadresse og få direkte besked, når denne vare kommer på lager igen.

Når det kommer til God Årgangs Champagne, er der ikke meget der overgår Cristal fra Louis Roederer. Få Vintage Champagne mærker er omgærdet af så megen Prestige og Myter som Cristal.

Som altid, når det gælder Cristal, er årgang 2009 noget særligt: 

Vækstperioden 2009 var præget af en meget kold vinter og masser af sol resten af året. I august og september kom der næsten ingen regn, hvilket gav vinstokkene optimale vækstforhold, og druerne var både sunde og perfekt modne.

2009 gav derfor meget frugtrige, sprøde og kødfulde vine. Cristal 2009 hører til blandt de bedste og mest harmoniske årgange for denne vin i de sidste 20 år.
 
Louis Roederer har ganske diskret arbejdet efter økologiske principper, de sidste mange år. Og med Cristal 2009 er det første gang at en topchampagne fra et af de store champagnehuse er certificeret økologisk.

Cristal 2009 er lavet på Pinot Noir og Chardonnay fra 8-10 af de bedste Cru marker hos Louis Roederer, som er dyrket biodynamiske (Demeter Certificering). For årgang 2009 er ca. 16% af vinen gæret på træfade – og uden efterfølgende malolaktisk gæring. Vinen er derefter champagniseret på flaske (2. gæring) i 6 år og er tilsat 8 g. doseringslikør pr. liter. Efter degorgeringen er vinen gemt yderligere 8 måneder hos Roederer inden frigivelse på markedet.
 
Cristal 2009 har en flot, gylden farve med nuancer af rav. Boblerne er små, lette og vedvarende. Duften er både subtil og intens med nuancer af syltede citrusfrugter, abrikoser og kaprifolium. I smagen er vinen både sprød og afrundet, med toner af vanilje og mynte, og efter kort tid i glasset nuancer af lakrids og brændte hasselnødder. Den slutter med stor elegance og fin harmoni mellem lethed, dybde og kompleksitet: Klassisk 2009 og klassisk Cristal. Ren fornøjelse!

 
I 1876 krævede Zar Alexander II, at hans eget personlige Cuvée blev præsenteret i en krystalflaske, som ikke kunne forfalskes. Historien beretter, at Zaren krævede en sådan aftapning for at signalere, at han ikke drak eller serverede en hvilken som helst Champagne for sine gæster. Da Cristal udelukkende produceres i de fineste årgange, medfører det, at Cristal i perioder opnår de højeste auktions priser i Champagne.
 
 
Cristal har klassisk en struktureret stil, men samtidig en meget delikat aroma og finesse i både duft og smag. Her finder man umiddelbare og liflige nuancer af citrusfrugter og abrikoser. Med lidt iltning i glasset kommer der toner frem som minder mere om modne, eksotiske frugter. I smagen finder man toner af ferskner, abrikoser og mango, godt strammet op af mere strukturerede og sprøde nuancer. I eftersmagen er den velouragtig, men også liflig og delikat.

Vi tilbyder samtidig vores unikke hurtige ekspres levering af champagne, hvis du skal bruge din Cristal med det samme eller gerne vil sende en eksklusiv gave. En Champagne som Cristal er en investering og et musthave til enhver vinsamling. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev