Highland Park Full Volume Single Malt Whisky

3 tilbage

Highland Park Full Volume skiller sig ud fra størstedelen af destilleriets udgivelser. Vikingetemaet er skiftet ud med rock n’ roll, og i modsætning til de fleste whiskies fra Highland Park, er Full Volume ikke lagret på sherry-fade, men på 100% first-fill bourbon-fade, både 200-liters ”barrels” og 250-liters ”hogsheads”. Whiskyen er destilleret i 1999 og tappet på flaske i 2017 ved 47,2% alkohol.

Farve: Strågylden
Duft: Meget frugtig i næsen med vanilje, kokosnødder, mango og ananas.
Smagsnoter: Let sødmefuld. Noter af cedertræ, citrus og sart røg.
Serveringsforslag: Bør nydes rent, evt. med et par dråber vand.

HIGHLAND PARK
Highland Park er ét af to destillerier på den nordlige øgruppe, Orkney, og dermed et af verdens mest afsidesliggende destillerier. Det blev grundlagt i 1798 af Magnus Eunson, som efter sigende var præst om dagen og illegal brændevinsbrænder om natten. Året er altså ikke tidspunktet whiskyen først blev produceret - blot det år hvor myndighederne fik nys om Magnus’ foretagende. I dag er Highland Park ikke nogen lille og hemmelig virksomhed, men et af verdens mest kendte og respekterede destillerier!

Highland Park bruger primært sherryfade, og disse får de specialfremstillet i Jerez, hvor de fyldes med oloroso-sherry. Her ligger de cirka 2 år før de sendes til Orkney. Whiskyen har typisk en snert af røg og malten ryges med tørv fra Hobbister-heden, hvor tørven består overvejende af kompakte lag af delvist nedbrudt lyng. Netop denne lette lyng-røg er en signatur-note i Highland Parks whisky.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev