Mortlach 18 Year Old - TastingClub
 - 1
  • Mortlach 18 Year Old - TastingClub
 - 1
  • Mortlach 18 Year Old - TastingClub
 - 2
Mortlach 18 Year Old - er lige nu i restordre. Du kan stadig foretage dit køb, vi afsender så snart varen er på lager igen.

18 Year Old Mortlach er for dig der kan lide en robust whisky. Imponerende kompleks og kendetegnet af af et fint samspil mellem kødfulde noter, maltet sødme og afbalanceret syre. 

I næsen er 18 Year Old først delikat, med lette frugt aromaer af grønne æbler, eller er det fast gedeost med lette noter af hø? Indledningen forsvinder hurtigt, for at give plads til at duften kan udvikle sig til kernen af Mortlach, whiskyen; robust krop med en anelse sødme i baggrunden. Et fremragende mix af brombær, ristede kastanjer og sirupskarameller. Med en smule vand åbner 18 Year Old sig langsomt og afslører cedertræ, nyspidset blyant(!), karameliseret frugt og aske. 

I munden er 18 Year Old cremet med små glimt af intens sødme, der udvikler sig til noter af espresso. Det robuste Mortlach udtryk er tydeligt, med en rig nærmest muskuløs smag - kælenavnet "The Beast of Dufftown" er fuldt fortjent. Smagen udvikler noter af kakao med en fyldig honningagtig sødme og finishen lukker af med en lækker tørhed, af røget træ, tørret lavendel og igen, kakaobønner.

Alkohol: 43,4%
Indhold: 50 cl