Planeta La Segreta Bianco 2015 - TastingClub
  • Planeta La Segreta Bianco 2015 - TastingClub
Planeta La Segreta Bianco 2015 - er lige nu i restordre. Du kan stadig foretage dit køb, vi afsender så snart varen er på lager igen.
La Segreta henter sit navn fra skoven i nærheden af vingården i Ulmo. La Segreta Bianco laves på vingården Dispensa nær byen Menfi på druer, som både kommer fra Menfi men også fra ejendommen Ulmo i Sambucca. Vinen er lavet på druerne Grecanico (50%), Chardonnay, Viognier samt Fiano.
 
Druerne behandles adskilt, når de ankommer til vingården, men gennemgår samme proces. Efter afstilkning brydes druernes skind ved et let pres, og mosten får lov at hvile på skindet nedkølet til 8 grader i en kort periode. Disse processer foretages for at udvinde flest mulige aromastoffer af drueskindet og nedkølningen er for at bevare friskheden i vinen. Endelig går most og drueskind i en skånsom pneumatisk presse, der presser ved hjælp af lufttryk, og gæringen af den rene most kan gå i gang. Gæringen forløber på 100-200 hl. ståltanke. Aftapningen foregår i første halvdel af marts måned i året efter høsten og altså uden påvirkning af træ.

La Segreta Bianco har en flot, gylden farve med et grønt skær. I duften finder man meget frugtrige nuancer af fersken, lime, melon samt karakterer af mynte og peber. Den er tør og meget harmonisk med aromatiske nuancer og en fin sprødhed. Eftersmagen er lang og dvælende.

Den vil egne sig fint som aperitif, til forretter, til alle fiske- og skaldyrs retter, især dem hvor smagen helst ikke skal forstyrres for meget af en for tung vin, eller til pasta f.eks. med courgetter.

Druesammensætning:  50% Graciano, 30% Chardonnay, 10% Fiano, 10% Viognier
Alkohol: 13%
Indhold: 75 cl