River Sauvignon Blanc

★ - GASTRO oktober 2020

River Sauvignon Blanc kommer fra det store vindyrkningsområde Central Valley, hvor klimaet giver vinen optimale vækstforhold, med regnfulde vintre samt tørre, men ikke for varme somre. Især det sidste betyder Sauvignon Blanc-vine med god friskhed og aroma.

I vinificeringen har man prioriteret umiddelbarheden og frugt-stilen i vinen, med en gæring på ståltanke og et kort ophold på lie (bærmen) inden aftapning.Alt dette giver en vin med en meget frugtrig, liflig bouquet og en velafrundet, frisk og tør smag.

River Sauvignon Blanc er tilpas aromatisk med lækre, eksotiske undertoner herunder stikkelsbær og hyldeblomst. Alt i alt en meget behagelig vin, der kan nydes som et glas i utide eller som ledsager til let mad, fisk og skaldyr.

Serveringstemperatur: 10-12 grader.

 

GASTRO skrev:

"En meget mere arketypisk Sauvignon Blanc i den lette, aromatiske og friske afdeling skal man lede længe efter.....ønsker man at have en god, prisvenlig hvidvin på lager, er dette et rigtig godt bud".