Ron Zacapa 23 Centenario

Ron Zacapa 23 er grundstenen i Ron Zacapa's sortiment og nok deres mest kendte rom.  God rom af premium kvalitet er utrolig populært i disse år, og for mange begynder bekendtskabet med god rom med Ron Zacapa - en blød og afrundet rom der er yderst velsmagende. 

Lavet på den honningagtige søde saft der kommer ved det første pres af sukkerrørene, er denne rom lidt sødere end de andre sydamerikanske rom på markedet.

Den er lavet på Sistema Solera systemet, der også kendes fra Sherry produktion. Sammensat af rom på mellem 6 og 23 år, passerer al rom gennem et system af brugte sherry- og bourbon fade, og giver derved Zacapa rom sin helt egen karakter.

Zacapa 23 er sød og varm, prøv at hælde den over en isterning i et whiskyglas, så er den på hjemmebane.