Termanthia 2009 - Bodegas Numanthia - TastingClub
 - 1
  • Termanthia 2009 - Bodegas Numanthia - TastingClub
 - 1
  • Termanthia 2009 - Bodegas Numanthia - TastingClub
 - 2
Termanthia 2009 - Bodegas Numanthia - er lige nu i restordre. Du kan stadig foretage dit køb, vi afsender så snart varen er på lager igen.

Termanthia er intet mindre end en legende på flaske. Én ud af blot 5 spanske vine, der har opnået de magiske 100 point hos Robert Parker!

Med Termanthia får du muligheden for at drikke dig gennem ét århundredes vinhistorie, da druerne kommer fra vinstokke der er over 120 år gamle! Lavet af druerne fra en enkelt mark, "Teso de los Carriles", er produktionen af Termanthia ekstremt begrænset.

Tinta de Toro druerne bliver høstet ved håndkraft (naturligvis) og udsat for en hård udvælgelsesproces, hvor kun de bedste druer bliver brugt. Den indledende gæring foregår på nye franske egefade, hvorefter vinen tappes på andre nye fade og lagres i 20 måneder.

Smag

Termanthia rummer komplekse og elegante aromaer; Friske hindbær, blåbær og solbær forstærker blomsternoterne af violer og rosenblade. Der er også hints af sort peber og ristede mandler, de udvikler sig til søde krydderier som kardemomme og vanille. Afslutende noter af trøfler og delikate mineraler afslører Termanthias Toro terroir.

Smagen er en progressiv eksplosion af delikate, koncentrerede aromaer, hvor alle de fantastiske indtryk fra duften kommer igen. Sorte og røde bær, kakao og blomsternoter fylder munden og leder til en lang, vedholdende eftersmag med hints af krydderier, mineraler og ristede noter. 

Fantastiske anmeldelser

Hvor skal man begynde når man skal beskrive anmeldelserne Termanthia har fået? Vi nøjes med at konstatere at det er én af de højest ratede spanske vine nogensinde, med 100 point fra Robert Parker og et væld af enestående anmeldelser fra alle andre medier der har smagt denne vin.

Servér Termanthia ved 16-18 gr. og dekanter gerne til en karaffel 3-4 timer før den skal smages.

Indhold: 75 cl

Alkohol: 14,5%

Leveringstid: 1-3 dage