Gå til produktoplysninger
1 af 1

Tierras de Cair, Dominio de Cair, Ribera del Duoro

Tierras de Cair, Dominio de Cair, Ribera del Duoro

Normalpris kr.499,00
Normalpris kr.0,00 Udsalgspris kr.499,00
Udsalg Udsolgt
Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.

Tierras de CAIR er Dominio de Cairs flagskib og laves på 100% Tempranillo høstet fra vinstokke som er over 60 år gamle i La Aguilera, Quintana del Pidio, Gumiel de Mercado og Moradillo de Roa, i en højde af 800-900 m.o.h. med en undergrund af kalk, ler, sand og småsten. Høsten foregår manuelt (ca. 15 hl./ha.), og druerne transporteres til kælderen i små kasser for at undgå masning og oxydering. Ved ankomsten bliver klaserne og druerne håndsorteret på et sorteringsbånd.
Efter en total afstilkning bliver druerne skånsom mast og gæret på store træfade i et temperaturreguleret lokale. Efter presning bliver vinen flyttet til nye franske egetræfade, hvor den gennemgår en malolaktisk gæring og senere en modning i 24 måneder. Efter aftapningen bliver vinen yderligere modnet i 18 måneder i kælderen på Dominio de Cair.

Tierras de CAIR har en flot, mørk, dyb rubinrød farve med lilla kant. I duften finder man toner af cedertræ, engelsk lakrids, mørke bær, bitter chokolade og krydderier. Smagen er meget kompleks med et væld af frugt- og krydderinuancer (nellikke, muskatnød). Det er en vin, som udvikler sig flot i glasset, og som man derfor med fordel kan hælde på karaffel en time før servering. Den slutter i den bløde, frugtrige stil, men man kan fornemme en masse underliggende struktur og potentiale.

Indhold: 75 cl
Alkohol: 15,5%
Druesammensætning: 
100% Tempranillo
Kontakt jens@tastingclub.dk for aktuel årgang.

 

Se komplette oplysninger