Lemelson Cuvee X Pinot Noir
Lemelson Cuvee X Pinot Noir
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Forsendelsesmuligheder
Forsendelsesmuligheder
Husk vores ekspres levering i København:
🚀 EKSPRES LEVERING
- Bestil inden kl. 18.00 og få leveret samme dag i Storkøbenhavn.
kr. 79,-
📦 TIL GLS PAKKESHOP
kr. 39,- (Gratis fragt på ALLE ordrer over 999,-*)
📬 OMDELING MED GLS TIL PRIVAT EL. ERHVERV
kr. 79,- (Gratis over 1499,-)
🧔 AFHENTNING HOS VINO VINO, FINSENSVEJ 8, 2000 FREDERIKSBERG
Gratis
🎁 GAVEINDPAKNING
kr. 25,- (ink. håndskrevet kort)
Druerne til denne Pinot Noir ”Cuvée X” kommer fra flere økologiskdyrkede vinmarker: Briscoe, Johnson, Rocky Noel og Stermer i AVA Yamhill-Carlton, Wascher og Meyer i AVA Dundee Hills og Chestnut Hill i AVA Chehalem Mountain. Vinmarkerne er beplantede med de bedst tilgængelige kloner for kvalitets Pinot Noir, nemlig Pommard, Wadenswil, Dijon 114, 115, 667, 777 og 828. Denne diversitet (både klone-, klima- og jordbundsmæssigt) giver mulighed for at lave den rette blanding med optimal harmoni og tilpasse vinificeringen efter årgangen.
I vinificeringen prioriterer man harmonien mellem de rustikke/kødfulde toner og de mere frugtrige og delikate nuancer. Gæringen (med druernes egne gærceller) foregår separat for hver parcel på ståltank efter en delvis afstikning af druerne. Derefter bliver vinen overført til to år gamle burgundiske træfade af 228 l. Allerede efter ca. 7 måneders modning kommer ca. halvdelen af vinen tilbage på ståltank, dette for at bevare en god del frugtkarakter og friskhed i blandingen. Den anden halvdel tilbringer endnu 6 måneder på fad. Aftapningen foregår efter en naturlig bundfældning og uden filtrering. Alt dette for at bevare vinens karakter, frugt og koncentration.
”Cuvée X” Pinot Noir byder i duften på klassiske aromaer af sorte kirsebær, hindbær og jordbær samt små sorte, vilde bær (brombær), og en kompleks, krydret og en smule rustik stil. I smagen er der en usædvanlig fylde og kompleksitet, med lækre, mørke og en smule krydrede toner af bitter chokolade, kaffebønner og sort peber. Til sidst viser vinen en flot harmoni mellem umiddelbare og komplekse toner. En stor fornøjelse, både i duften og smagen! Server den til vildt, okse, lam og fjerkræ.
Indhold: 75 cl
Alkohol: 13,5%
