Kollektion: Cristal

Cristal Logo

Cristal er Champagnehuset Louis Roederer's absolutte topvin. Mange regner Cristal for at være en af Verdens Bedste Champagner; således udtaler Champagne Eksperten Richard Juhlin, at man bør købe alle de Cristal flasker man kan komme i nærheden af.

Louis Roederer Cristal regnes for at være den første Prestige Cuvee - det ypperste et Champagnehus formår.

Historien om Cristal's tilblivelse er interessant; i slutningen af 1800-tallet var det russiske hof en vigtig kunde for Louis Roederer, der på dette tidspunkt stod for ca. en tredjedel af salget. På bestilling fra Zar Alexander d. 2. blev champagnehuset bedt om at udvikle en champagne der skulle være Zarens personlige cuvée.

Der var visse krav der skulle opfyldes; da Zaren var blevet forsøgt snigmyrdet flere gange, var han forståeligt nok meget påpasselig med hvad han indtog. Derfor skulle den nye Champagne være i en klar glasflaske, således at man kunne se på farven om vinen skulle indeholde gift eller bomber. Netop frygten for bomber betød også at bunden på flasken skulle være flad i stedet for den fordybning alle andre champagneflasker har, på den måde kunne man ikke skjule noget under den. 

Resultatet blev Cristal, der har taget sit navn fra den klare krystalflaske der stadig  bruges. Cristal produceres udelukkende af druer fra Louis Roederers egne marker i Montagne de Reims, Côte de Blancs og Vallée de la Marne.

Cristal er kendt for at have et stort lagringspotentiale og vil ofte være på toppen 20 år efter høståret.