Gå til produktoplysninger
1 af 4

Louis Roederer Collection 244 i Gaveæske

Louis Roederer Collection 244 i Gaveæske

Normalpris kr.549,00
Normalpris Udsalgspris kr.549,00
Udsalg Udsolgt
Inklusive skatter. Levering beregnes ved betaling.

Louis Roederer besluttede i 2021 at erstatte en af husets mest berømte champagner, ”Brut Premier”, med den nye ”Collection”. Den altafgørende bevæggrund var ønsket om at løfte kvaliteten og karakterfuldheden endnu en tak opad, så huset dermed cementerede sin status som leverandør af en af markedets absolut bedste non-vintage champagner. ”Collection 244” refererer til, at den primært er baseret på årgang 2019, som er den 244. årgang hos Louis Roederer. De følgende udgaver af ”Collection” vil naturligvis også blive tilføjet et tal, som udledes på samme måde.

”Collection 244” er som nævnt primært baseret på årgang 2019 (54%). ”Oak-aged Reserve Wines” udgør 10% (7 forskellige fadlagrede årgange), og ”Perpetual Reserve” udgør 36%. ”Perpetual Reserve” er en tanklagret vin som er etableret i 2012, og hvor man hvert år påfylder vin fra den aktuelle årgang (2019 i tilfældet ”244”) svarende til samme års forbrugte mængde. Denne enestående kompleksitet sikrer ”Collection” en høj grad af kontinuitet i stil og kvalitet og samtidig tilføres endnu mere fylde og karakter. ”Collection” gæres og lagres på flaske i min. 3 år, og “dosagen” – den sukkerlikør, der slutteligt tilsættes, udgør ca. 8 g. pr. liter.

“Collection 244” er sammensat af 41% Chardonnay, 33% Pinot Noir og 26% Pinot Meunier fra mange forskellige parceller, som er beliggende med 1/3 i hvert af Champagnes bedste distrikter – Vallée de la Marne, Montagne de Reims og Côte des Blancs. Chardonnay tilfører en delikat aroma af modne ferskner og abrikoser, men også cremede, eksotiske toner. Pinot Noir og Pinot Meunier tilfører struktur, tørhed og en dejlig sprødhed. Diskrete nuancer af honning, vanilje, mandler og ristet brød melder sig i eftersmagen. Vinen er perfekt som aperitif på grund af sin friskhed og finesse, men er samtidig en glimrende madledsager.

Se komplette oplysninger