Roots Wine Klee Pinot Noir
Roots Wine Klee Pinot Noir
★★★★★ - Ekstra Bladet
"Fra Oregon. Lys med masser af røde bær i næsen. Frugtig i smagen med jordbær, hindbær, roser og vanilje. Elegant og vellavet vin med en pæn syre og afslutning."
Chris Berg havde ingen idé om livet som vinmager, da han fik sin bachelor i engelsk tilbage i Lawrence, Kansas. I mellemtiden var hans forældre flyttet til Oregon fra Illinois for at købe et produktionsfirma. Kort tid efter flyttede Chris med og hjalp hans forældre med planteforetagende - og hvad der mere lå til grund for det store skift var etableringen af en mindre vingård. Startet som et sideprojekt.
I 1999 startede de første beplantninger, primært med Pinot Noir, omkring Willamette Valley. I 2001 flyttede Chris og hans kone Hilary ind på gården og overtog driften for forældrene.
Første høst kom i 2002 og de blev benådet med 864 flasker Pinot Noir.
I dag er huset oppe på 60.000 flasker årligt og er i sandhed en skjult perle med en helt særlig kultstatus. Roots arbejder sammen med de andre nærliggende familieejede vinmarker og byder i dag på en portefølje af deres hovedværk Pinot Noir, samt Pinot Gris og Chardonnay. Alle vine er dyrket bæredygtigt og økologisk.
Klee hedder Chris Bergs saftspændte og bærduftende pinot fra forskellige familieejede marker i Willamette. Den er opkaldt efter kunstneren Paul Klee, der som medlem af Bauhaus-skolen ville lave kunst til folket, ligesom Chris vil lave vin til folket. Ukompliceret, men ikke kedelig. Duftende af ceder, jordbærsylt, hybenroser og peber. Økologisk dyrket, lagret 10% på nye fade, resten brugte.
Indhold: 75 cl
Alkohol: 13,5%