Kærlighed

Efter 13 års tro tjeneste, synes jeg kun det er rimeligt at takke min dejlige bedre halvdel for at holde mig ud og være en trofast sparringspartner.

Luksus handler også om overskud, derfor giver bloggen i denne uge spalteplads til nogle tanker ægteskab, partnerskab, kæresteri eller hvad man vælger at kalde det.

TastingClub er stadig en ung webshop, men jeg kan sige allerede nu, at vi ville ikke være hvor vi var hvis ikke det var for Louise, der har været en uvurderlig partner i opstartsfasen. Bølgerne har gået højt, idéer er blevet diskuteret og forkastet, men hele vejen i gennem har der været et fælles ønske om det her projekt SKAL lykkes.

Én ting er drivkraften der skal til for at skabe noget nyt, noget andet er den ild der sørger for at man holder ud, når det hele brænder på og man aller helst vil droppe det hele og begynde forfra.

Nu taler vi ikke længere kun om webshops og Champagne, men om livet som en helhed. Kærlighed er for mig den ild, der er den største drivkraft, den lim der binder alt sammen. Kærligheden tror alt, håber alt, udholder alt, står der et sted. Den kommer ikke af sig selv - uanset hvor forelsket man er, skal kærligheden dyrkes og forfines for at bestå og blive til en vedvarende ild du kan bruge i din hverdag.

Jeg tror i virkeligheden, at det handler om at man giver plads til hinanden, at kærligheden hjælper os til at acceptere vores modparts fejl og mangler. 

Nå, så må det vist også være nok med de filosofiske betragtninger på en efterårskold august mandag. Louise, jeg elsker dig og håber du er lige så opsat som jeg på at tage mindst 13 år mere. 

Dagen blev selvfølgelig fejret på behørig vis, med Blomster, Champagne, Sushi og alt hvad dertil hører. Og når nu luksus er en vigtig ingrediens på denne blog, vil jeg da lige gøre lidt reklame for de fantastiske øreringe fra Zarah Voigt som kan anbefales til alle iværksættere, der skal fedte lidt for deres eneste ene ;)

Tilbage til blog

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.