Kan et køleskab være sexet?

For langt de fleste er svaret på dette mystiske spørgsmål, højst sandsynligt et nej. Men kære læser, bær over med os og vi skal prøve at forklare hvorfor.

Mange af de vine vi har til salg på TastingClub er såkaldt "gemmevin" eller investeringsvine; gode vine og Champagner der med årene vil udvikle sig til nogle forrygende smagsoplevelser og som investering kan give pengene mange gange igen - dette forudsætter dog en korrekt opbevaring, og det er her vinkøleskabet kommer ind i billedet.

I mange år har den eneste løsning for langtidsopbevaring af vin, været en vinkælder. Bor du ikke i hus, har du ikke pladsen eller den tekniske viden til at opbygge en vinkælder med et passende klima, var det bare ærgeligt. Heldigvis er teknikken de seneste år blevet så avanceret, at man med et vinkøleskab får de optimale betingelser for at opbevare sine vine forsvarligt.

Hvordan gemmer man god vin?

Mange vine har rigtig godt af at ligge nogle år i ro og mag, hvor de kan udvikle komplekse smagsnuancer af afrunde de skarpe kanter. De helt dyre vine i sværvægterklassen, fra for eksempel GAJA, kræver simpelthen lagring i mange år for at forløse deres fulde potentiale.

For at det kan lade sig gøre, skal vinen ligge i længere tid, nogle vine skal ligge i 10 år eller mere, og dette skal ske under en konstant temperatur uden de store udsving. Mellem 8 og 12 grader (C) har vinen optimale betingelser for at udvikle sig; ved koldere temperaturer bremses modningsprocessen og er det varmere vil processen blive accelereret - begge dele vil resultere i en vin der ikke opnår sit fulde potentiale.

Under opbevaringen er det ikke kun den konstante temperatur der er vigtig, lys kan også påvirke vinen, specielt sollys er direkte skadeligt for vinen. Luftfugtigheden spiller også ind, er luften for tør risikerer man at proppen tørrer ud og mister sin evne til at forsegle vinen. Holdes luftfugtigheden mellem 50 og 80 % er man sikker på, at både prop og etiket har det bedst. Endelig kan luftens kvalitet også spille ind, vin der ligger i lang tid kan tage skade af stærke lugte. Alle disse ting er der taget højde for på de fleste af vinkøleskabene hos TastingClub. De udstyret med aktivt kulfilter, der sikrer din vin ren luft, de har UV filter i lågen, der skærmer med skadeligt sollys og de er udstyrerede med LED lys, der kan oplyse vinkøleskabet uden at gøre skade på vinene.

Endelig skal vinene jo ligge i ro og fred. Der samler sig ofte bundfald i flasken, derfor er det vigtigt at den ligger stille - derfor er et rigtigt vinkøleskab udstyret med en såkaldt lav-vibrationskompressor, der sørger for at vinen er fuldstændig i ro al den tid den ligger i vinkøleskabet.

Som nævnt er den optimale opbevaringstemperatur 8 - 12 gr. men taler vi om rødvin, er denne temperatur for kold til servering. Derfor er flere af vores skabe udstyret med 2 temperaturzoner. Så kan du for eksempel have de vine du vil gemme i længere tid, lagret ved 10 graders varme, og de vine du gerne vil drikke nu, kan du så opbevare ved serveringsvenlige 17 - 18 grader.

Vinkøleskabenes Ferrari

For at vende tilbage til det indledende spørgsmål; kan et køleskab været sexet? Nu er det ikke fordi vi er helt vilde med hårde hvidevarer - men vi er nu ret glade for Liebherrs vinkøleskabe. De er ganske vist noget af det dyreste, men er også noget af det allerbedste når det kommer til langtidsopbevaring af vin under optimale forhold. Og når alt kommer til alt; har man købt en flaske La Chapelle med det formål at gemme den de næste 25 år, fortjener den så ikke det bedste?

Som en sidste ting når det kommer til vinkøleskabe, kan man jo vælge at gå all-in og få indbygget sin egen skræddersyede løsning, der passer perfekt til ens behov, noget vi også tilbyder hos TastingClub. Vi har samlet nogle billeder af de bedste og vildeste løsninger herunder, ønsker du noget lignende er du velkommen til at kontake os for vejledning.

Se vores store udvalg af vinkøleskabe her

Vinkøleskab 1Vinkøleskab 2Vinkøleskab 4

Tilbage til blog

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.