Vinsmagning

Lad os begynde med at få én ting på det rene: Alle kan smage vin, alt hvad du behøver, er et glas vin og din hjerne.

Nogle gange får man på fornemmelsen, at vinsmagninger er en kompliceret og svær videnskab. Det er rigtigt, at vinens verden byder på uendelige muligheder for udforskning, men det er ikke særlig svært at komme i gang med at smage vin, og vi vil garantere at du med få, enkle virkemidler kan få nogle fantastiske vinoplevelser.

I denne guide vil du lære at smage vin med 4 grundlæggende trin. Disse "tricks" bruges også af professionelle, til at forfine deres ganer og skærpe deres evne til at huske vine. Det lyder kompliceret, men er faktisk ganske simpelt at forstå og kan hjælpe alle til at forbedre deres smagssans. 

Hvordan smager man på vin?

1. Se

Kig på vinen, når den er hældt op i glasset. Tjek farven, hvor mættet er farven (opacitet) og hvordan er viskositeten ("gardiner" i glasset).

Hvad får du ud af, at kigge på vinen?

Vinens udseende, farve og opacitet kan fortælle dig om vinens alder, de mulige druesorter, mængden af syre, alkohol, sukker og endda give hints om hvilket klima vinen blev dyrket i (varmt/koldt).

Alder: Efterhånden som vine ældes, har de en tendens til at skifte farve i retning af gule og brune farver. Rødvine har også en tendens til at blive mere gennemsigtige.

 Mulige druesorter: Her er nogle almindelige hints du kan bruge, når du ser på vinens farve:

  • Nebbiolo-baserede vine vil have en gennemsigtig teglfarve
  • Rødvin hvor der indgår Merlot vil have en svagt orange-farvet rand
  • Malbec vil ofte have en magenta/lyserød rand
  • Ung Syrah fra et køligt klima vil have en blålig tonet rand

 Alkohol og Sukker: "gardinerne" i glasset, kan det fortælle os, om vinen har høj eller lav alkoholprocent og / eller højt eller lavt sukkerindhold.

2. Duft

Aroma, Bouquet, Duft; kært barn har mange navne, men noget af det vigtigste når der skal smages på vin, er at dufte til den først.

Øv dig i, at slynge vinen rundt i glasset; begynd forsigtigt, så vinen bliver i glasset. aqt slynge vinen i glasset hjælper til at frigive aromastofferne der udgør duften. Hold glasset let på skrå i og duft til vinen; du kan veksle mellem et lille snif eller en dyb indånding; hvilke forskelle viser sig i duften når du gør det?

Udvælg mindst 2 dufte og giv dig tid til at identificere dem. Der er 3 typer af aroma i vin:

  • Primære aromaer kommer fra druen og indeholder frugt-, urte- og blomsternoter.
  • Sekundære aromaer stammer fra gæringen.
  • Tertiære aromaer kommer fra den ældningsproces der sættes i gang af vinens lagring og kan dufte som vanille eller noget nøddeagtigt.

Hvorfor er vinens duft vigtig?

For den trænede næse, kan aromaen fortælle det meste af vinens historie; druetypen, om vinen er fadlagret eller ej; hvor vinen kommer fra og hvor gammel den er.

Træn din næse

Mens der er nogen der fra naturens hånd, er udstyret med en skarp lugtesans, betyder det ikke at vi andre dødelige er afskåret fra at nyde vin. Som andre sanser, kan vores lugtesans trænes og raffineres. Den bedste måde at gøre dette på, er ved at bruge lugtesansen så meget som muligt. Duft til grøntsagerne i supermarkedet og duft til ingredienserne når du laver mad.

Aromakittet

En stor hjælp, kan være et aroma kit - en samling krydderier og urter - der kan hjælpe dig til at identificere de forskellige dufte. Sådan et kan købes færdigt, men du kan nemt lave dit eget.

Her er et eksempel på et aromakit til rødvin, vi bruger tørrede krydderier, da de holder længere, men friske kan naturligvis også bruges. Krydderierne skal opbevares i tætte beholdere, så de ikke mister deres duft.

  • Anis
  • Sort peber
  • Hvid peber
  • Kardemomme
  • Muskatnød
  • Dild
  • Vanille
  • Oregano
  • Tørrede svampe
  • Kan du få fat på en skefuld jord fra haven, er dette også en god tilføjelse til aromakittet.

Hvor kommer vinens aroma fra?

Aromaer som "læder" eller "ristet brød" er jo ikke ingredienser i vinen, men består af naturlige aromastoffer kaldet stereoisomer, der frigives når alkoholen i vinen fordamper. Der kan være hundredevis af forskellige aromastoffer i et glas, hvilket gør at to mennesker sagtens kan identificere hver sin duft i en vin og begge to have ret.

Vinens 3 aromatyper

Primære aromaer: Stammer fra druesorten og det klima den er dyrket i. For eksempel vil Barbera typisk dufte af anis eller lakrids. Meget generelt kan man sige, at frugt aromaerne i vin er den primære aroma.

Sekundære aromaer: Kommer fra gæringen af vinen. Et eksempel som mange måske kender, er den syrlige duft du kan finde i tør Champagne, en aroma vi oftest kalder "brød" eller "gær". De syrlige aromaer er i større eller mindre grad, at finde i al slags vin. De kan være meget specielle, som for eksempel Sauvignon Blanc, hvis særegne duft bedst kan beskrives som... kattetis!

 Tertiære aromaer: Kommer fra vinens ældningsproces. Disse aromaer kommer fra oxydering, lagring på egetræsfade og lagring i flasken. Det mest almindelige eksempel på dette er "vanille" duften man ofte oplever i vine lagret på egetræ. Mere diskrete eksempler på tertiære aromaer er den nøddeagtig duft der findes i årgangschampagne eller tørret frugt, der er forbundet med ældre rødvin.

3. Smag

Her er der to ting vi skal være opmærksomme på; smag og struktur. Smagen er klassiske elementer som kirsebær, lime eller solbær. Strukturen er vinen niveau af sødme, krop/fylde, alkohol, tannin og syre.

Smagsoplevelse er også flygtig og ændres over tid, hvor vinen vil smage forskelligt alt efter om vi er i begyndelsen, midten eller afslutningen.

Hvordan vurderes vinens smag?

Med god træning er det muligt at identificere en vins stil, oprindelse og endda årgangen! Her er nogle tips til hvad du skal være opmærksom på:

Sødme:
Den bedste måde at smage vinens sødme på, er med den forreste del af tungen, lige når du får vinen i munden. Restsukkeret er den naturlige mængde sukker der er i vinen efter gæringen. Tørre vine har mindre restsukker og vil smage mere syrligt.

Syre:
Surhedsgraden er en vigtig del af vinens karakter; jo mere syre, jo lettere plejer vinens krop/fylde at være. Syren kan hjælpe os på sporet af om vinen kommer fra varmt eller koldt klima, hvor gammel vinen er og hvor lang tid man kan gemme den.

Surhedsgraden er vinens pH værdi, der afgør hvor skarp, eller sur om man vil en vin smager. I vin er ligger pH værdien mellem 2,6 og 4,9 - jo lavere tal, des mere sur er vinen. Således er en vin med 2,6 pH meget syrlig mens en på 4,9 pH nærmest er flad i sammenligning.

Et par tommelfingerregler omkring surhedsgrad:

  • De fleste vine ligger mellem 3 og 4 pH
  • Høj surhedsgrad kan betyde at vinen kommer fra et køligt klima, eller druerne er høstet tidligt.
  • Vine med høj surhedsgrad er skarpere og lettere i smagen.
  • Lav surhedsgrad plejer at give en blødere vin med mere fylde

Tannin

Tannin er en klassisk rødvinskarakteristik og kan fortælle om druesorten, om vinen er lagret på egetræ og hvor lang tid vinen kan lagres.

 Tanninerne kommer fra druens skind og sten, eller fra lagring på egefade.

  • Ege tanninerne vil oftest have en blød, rund smag. Typisk vil du opleve denne smag midt på tungen.
  • Drue tanniner er oftest 'grønnere' i smagen, med en mere raspende fornemmelse på tungen.

De fleste vine har enten rene druetanniner eller en blanding af både eg- og druetanniner. Det er rigtig svært at skelne mellem de to typer, men lad det ikke afholde dig fra at nyde vinen.

Alkohol
Alkohol kan nogen gange fortælle os vinens intensitet og hvor modne druerne i den har været.

  • Alkoholprocenten kan give vinen både fylde og tekstur.
  • Alkoholprocenten i bordvin ligger mellem 5% og 16%, hedvin (portvin, sherry osv) ligger mellem 17 - 21%
  • Mængden af alkohol er relateret til hvor søde druerne er, før gæringen.
  • Varme klimaer giver sødere druer, hvilket kan være med til at give vinen en højere alkoholprocent.
  • Der findes vine med lav alkoholprocent og vine med høj alkoholprocent, men man kan ikke bruge alkoholprocenten som et parameter for om vinen er god - begge slags kan være gode på hver sit felt.

Fylde

Vinens fylde eller krop kan også fortælle os om vinens type, området den kommer fra og om den er fadlagret.

I vinens fylde kulminerer alle de førnævnte af vinens egenskaber. Du kan kategorisere vine baseret på deres fylde som en hjælp til at opdage, hvad du kan lide. For eksempel smager Syrah meget fyldigt i begyndelsen og har typisk en meget subtil finish, mens Nebbiolo indleder lyst og let og udvikler mere intense tanniner efterhånden som smagen udvikler sig i munden.

 4. Konklusion

Til sidst prøver vi at danne os er samlet overblik over vinen; hvad var den overordnede karakteristik? Var vinen i balance? Og så videre.

Tag endelig noter mens du smager, dette vil hjælpe dig til at bedømme vinen, men er også en god reference ved senere smagninger.

Hvad så nu?

Hvor skal man begynde når man gerne vil lære mere om vin og deres forskellige karakteristika? Mulighederne er uendelige, men her har vi samlet et par vine, der er sjove at smage op mod hinanden:

Dette var vores lille guide til vinsmagning. Den er ikke fuldstændig, men vi håber den kan bruges som inspiration til dine vinoplevelser. Som altid, vil der være undtagelser der stikker ud fra vores generelle betragtninger af vinenes karakteristika.

God fornøjelse med din egen vinsmagning.

Kunne du lide denne guide? Del den med dine venner på knappen til højre.

Tilføj en kommentar

*Kommentarer vises ikke, før de er blevet godkendt