Lav den perfekte Gin cocktail
Share
Trænger du til lidt afveksling fra den klassiske Gin & Tonic? Her får du 3 opskrifter på klassiske, velsmagende gin cocktails, der kan laves uden større besvær - og smager så englene synger!
I alle 3 opskrifter, tager vi udgangspunkt i Sacred Old Tom, i 2019 kåret som World's Best Old Tom - og den oplagte hovedingrediens i en klassisk cocktail.
De eneste ingredienser og værktøjer du skal bruge er:
- Sacred Old Tom Gin
- Cocktailshaker
- Strainer (Si)
- Sukkersirup (1 del vand og 1 del sukker, gives et let opkog og køles af i køleskab. holder sig i 1-2 uger i lukket beholder).
- Orangebitter
- Citron/Lime
- Danskvand
- Vermouth
1. Old Tom Martini
Gin cocktailen over dem alle findes i et utal af variationer, vi synes dog at denne Old Tom version er både klassisk og god.
Sådan laver du en Old Tom Martini:
- Fyld shakerglasset med is, og skænk 6 cl Old Tom Gin og 3 cl tør Vermouth (Vi anbefaler La Quintinye), og 2-3 stænk orangebitter.
- Rør godt rundt, indtil det hele er godt afkølet - mindst 30 omgange, derefter hældes det hele i glasset- husk at bruge straineren, da der ikke skal is med - er du rigtig tjekket, har du afkølet dine martiniglas på forhånd.
- Pynt med en strimmel af citronens skræl, kør oversiden af skrællen rundt langs glassets kant (for at frigøre citrus aromaen) inden du pynter.
2. Old Tom Collins
Ja, du gættede rigtigt; Tom Collins fik navn fra den gode, gamle Old Tom Gin. Tom Collins var en af cocktailfavoritterne i midten af det 19. århundrede - samme periode hvor Old Tom var den foretrukne gin.
Lav din egen Old Tom Collins:
- Fyld shakeren med is, og derefter 4,5 cl Sacred Old Tom Gin, 1,5 cl citronsaft og 1,5 cl sukkersirup.
- Fyld et highball (Tom Collins) glas med is, ryst shakeren godt og brug straineren når du hælder op.
- Top glasset op med danskvand (max 10-12 cl) og pynt med en citronskive eller 3.
3. Old Tom Gimlet
Endnu en af de gamle, klassiske cocktails der har fået en renæssance og nu er hottere end nogensinde.
Du har måske prøvet versionen med Rose's Lime; efter vores smag lidt for sød og teenageagtig - specielt når det er så nemt at lave den ægte vare.
Så let laver du en Old Tom Gimlet:
- Fyld cocktailshakeren med is, 6 cl Tanqueray Old Tom, 3 cl friskpresset lime saft og 1,5 cl sukkersirup.
- Rystes godt og med straineren hælder du den i et lowball glas, fyldt med is. Pyntes med en skive lime.
Klik her hvis du mangler Sacred Old Tom i dit barskab.
Kunne du lide denne guide? Del den med dine venner på knapperne øverst til venstre på denne side.