Historien om Gin - 1. del
Historien om Gin - 1. del
Gin er måske den mest populære spiritus, når bartendere og mixologists skal lave en god cocktail - og med god grund; den klare, rene gin, har et bredt smagsspektrum og kan både være blid, rund og lækker eller en hårdtslående bulderbasse med masser af alkohol - og alt der i mellem!
Ginens historie går helt tilbage til middelalderen, hvor man, især i Holland, lavede drikken der blev kendt som Jenever - en kraftig spiritus, der fik tilsat enebær efter destilleringen. Enebær der også har givet navn til spiritussen Jenever, blev valgt på grund af sine helbredende egenskaber. Ginen kom til England efter 30-års krigen der sluttede i 1648. Engelske soldater kom hjem og fortalte om de hollandske soldaters mod ‘The dutch courage’, som skyldtes at de havde indtaget rigeligt Jenever inden de gik i kamp.
I slutningen af 1600-tallet oplevede Gin en eksplosion i popularitet i England; for at finansiere kongen William d. 3’s hang til krige, fjernede man afgiften på gin - og da den klare velsmagende spiritus, samtidig var billigere og lettere at producere end øl, gik der ikke lang tid før ca. halvdelen af Englands 15.000 udskænkningssteder, var ginbarer og man regnede sig frem til at der var ca. 5.000 gindestillerier.
Kunstneren William Hogarths stik 'Gin Lane' der viser Gin'ens skadelige virkninger på samfundet i 1700-tallet.
Et forbrug i dén størrelsesorden medfører dog også visse problemer; i begyndelsen af 1700-tallet var (mis)brugen af Gin massivt - det anslås at hver eneste englænder fra barn til olding, drak én liter Gin - om ugen!
Ca. 5.000 mindreårige døde af alkoholforgiftning i perioden, der gav gin et dårligt ry i mange år frem. I 1736 havde regeringen fået nok og indførte loven der blev kendt som “Gin Act”; man hævede prisen på gin til det 5. dobbelte, det havde kun en ringe effekt; befolkningen gjorde oprør og loven blev i vid udstrækning ignoreret. Faktisk steg ginproduktionen i perioden, og man var nu oppe på at destillere en svimlende mængde af 50 millioner liter gin - eller ca. 63 liter gin til hver mand - og det var bare i London.
I 1742 blev loven revideret i samarbejde med destillerierne, der nu skulle have licens fra staten, fik man gennemført en ny gin lov, der i hovedtræk stadig gælder i dag.
Ginen havde dog stadig et dårligt ry, det populære kælenavn ‘Mothers Milk’ var i begyndelsen af 1800-tallet blevet til ‘Mothers Ruin’ og ginen var i stor stil blevet fortrængt af øl, som den foretrukne forfriskning.
Gin’en skulle dog rejse sig igen og få fornyet popularitet - hjulpet godt på vej af malariamyggen - det kan du læse mere om i næste uge...