Vinskolen: De 9 vinkategorier

Lær at kende forskel på de forskellige vintyper

Har du prøvet at sidde på en restaurant, på udkig efter en bestemt type vin, men ikke vidst hvad du skulle spørge efter? Det kan hurtigt blive til en lang affære hvor man bladrer frem og tilbage i vinmenuen indtil man mere eller mindre tilfældigt vælger et navn man tror man kender.

At vælge den rigtige vin er dog ikke så kompliceret en opgave, som man umiddelbart skulle tro. Alt hvad der skal til er, at kende fundamentet for de mange forskellige vintyper der findes.

Denne guide er til dig der gerne vil lære lidt mere; en helt basic guide uden løftede pegefingre, til de vintyper du møder hver gang du handler ind eller spiser ude. Den henvender sig måske ikke så meget til vinnørden der kan smage om rødvinen kommer fra højre eller venstre bred af Rhône floden, men Hey, vi skal alle starte et sted...

Når vi taler om vin generelt, er der typisk to parametre vi går ud fra; druetype (fx Merlot eller Chardonnay) eller område (fx Alsace eller Rioja). Det er den mest korrekte måde, men ikke nødvendigvis den bedste, slet ikke hvis man ikke kender forskellene på de forskellige typer druer og områder. Derfor tager denne guide udgangspunkt i, at der groft sagt er 9 typer vin der samler alle røde, hvide og mousserende vine.

De 9 vinkategorier

 

Midt på skalaen mellem let og fed, findes de medium fyldige rødvine, der ofte er nogle af de bedste sammen med mad. Klassiske eksempler på disse er Sangiovese og Merlot. Der er ofte stor variation af disse vine, på grund af forskellene i områder og vinproduktion. For eksempel kan en californisk Merlot fra Napa Valley udvise masser af tanniner og mørke brombær, mens en norditaliensk Merlot nærmest er den diamentrale modsætning med bløde tanniner og en mild kirsebærsmag. 

Lette Rødvine
Fint parfumerede og meget subtile smagsoplevelser, gør de lette rødvine perfekte til dem, der ikke ønsker at vinene skal være aftenens altdominerende indslag. Denne type vin er meget populær hos både kendere og begyndere i vinenes gådefulde verden. Lette rødvine er kendt for at have lettere tanniner, klarere surhedsgrad og en lidt lavere alkoholprocent. De bliver typisk serveret i store vinglas (det såkaldte Bourgogne glas), der giver vinen en stor overflade, der hjælper til at frigøre aromaerne.  

Eksempler på druer i lette rødvine

Rosé

Rosévine er den bogstavelige mellemting af hvid og rødvin, men roséerne minder typisk om hvidvinene i stilen. De  serveres oftest afkølet, og de fleste er tørre. Rosé er meget populær tæt på Middelhavet, i den sydlige del af Frankrig, øerne i Middelhavet, den spanske østkyst og i Italien. Typisk får rosé sin kulør, ved at man lader de røde drueskaller ligge kort tid sammen med vinen under gæringen. 

Fyldige Hvidvine
Fyldige hvidvine bliver ofte forvekslet med rødvine, når de serveres i sorte glas ved blindsmagninger. Dette skyldes at fyldige hvidvine under produktionen, typisk bliver behandlet på samme måde som rødvin for at opnå den fede smag. Det betyder normalt at vinene lagres på egetræsfade, hvilket tilføjer de klassiske vanille eller kokos noter, samt en proces kaldet "Malolaktisk gæring", som ændrer syren i vinen for at gøre vinens smag mere cremet. Mange fyldige hvidvine kan med fordel lagres op til 10 år, men de fleste er på toppen efter 3-4 år. 

Krydrede hvidvine
Denne hvidvin slår nærmest gnister i din mund, stilmæssigt nærmest i stil med en forfriskende pilsnerøl. De nydes bedst unge, inden for et år eller to fra høståret, hvor man får det optimale ud af den friske frugtagtige smag og lækre syrlighed. Denne type hvidvin giver som regel meget valuta for pengene, uden at flå bunden ud af din privatøkonomi.

Søde hvidvine
Parfumerede aromaer stiger op fra dit glas, og efter at have nippet til én af disse vine, vil du opdage et strejf af sødme. På trods af deres næsten ydmyge omdømme, er søde hvidvine ofte populære hos vinaficionados især på grund af den klassiske tyske Riesling fra Mosel. Der er mange faldgruber i den billigere ende af de søde hvidvine, og du skal regne med at give ca. 80 kr. og opefter for en Riesling af høj kvalitet.

Dessert & hedvin

For at bevare den naturlige sødme i vin tilsat alkohol, stoppes gæringen, før gæren opsuger alt sukkeret. Når man gør dette, bliver resultatet ofte en vin med lavere alkoholprocent, men da man i hedvin har lov til at tilføje spiritus (i form af en neutralt smagende druebrandy) er alkoholprocenten i hedvin oftest omkring 17-20%. På grund af det høje indhold af alkohol og sukker, er dessertvine koncentrerede kraftbomber der bedst nydes i små mængder. Dessertvine er en omfattende gruppe, der omfatter meget mere end bare sherry og portvin.

Champagne og mousserende vin
Som udgangspunkt er alle vine med bobler, det vi kalder mousserende vine. Det er imidlertid kun vine produceret i området af samme navn, der må kaldes for Champagne.
Hemmeligheden bag Champagnens bobler stammer fra en speciel blanding af sukker og vin kaldet »liqueur d'expedition«, der tilføjes vinen under gæringsprocessen, og derefter udvikler boblerne. Mousserende vine har bobler og høj surhedsgrad og spænder fra hvid, rosé til rød i farven. Mousserende vine er traditionelt en fest drik, men passer faktisk til en lang række retter.