Kollektion: Château de Nages

"Man arver ikke en jord fra sine forfædre, man låner den af sine børn"

Château de Nages ligger nær landsbyen Caissargues, syd for Nîmes og har været i Michel Gassiers familie i fire generationer. Selv overtog han og hustruen Cristina ejendommen efter sin bedstefar som 33-årig, og gik i gang med at lave vin på de dengang 50 ha. vinmarker. I begyndelsen var han ikke helt tilfreds med resultatet og først i 2006, da han mødte den berømte Rhône-ønolog Philippe Cambie (Winemaker of the Year 2010 - Robert Parker, The Wine Advocate), kom der skred i tingene.

 

Ud fra devisen "Man arver ikke en jord fra sine forfædre, man låner den af sine børn", gik han hurtigt i gnag med at producere druerne efter økologiske principper. Château de Nages er i dag kendt som en af de bedste økologiske producenter i distriktet (godkendt økologisk siden 2011).

Michel Gassier er tilhænger af at høste druerne når de er optimalt modne, men under vinificeringen, som tilpasses hver enkelt vin, forsøger teamet at fremhæve aromaen, sprødheden og frugtkarakteren fra de enkelte druesorter. De økologiske vine fra Chateau de Nages er kendetegnet ved deres frugtrige, mineralske og harmoniske karakter. En meget personlig stil for Costières de Nîmes!

Der blev ikke fundet nogen produkter
Brug færre filtre, eller fjern alle