Kollektion: Kaiken
For mange er terroir (jordbundsforhold) Alfa og Omega for god vinproduktion. Sådan er det også hos argentinske Kaiken hvor filosofien er, at 80% af vinen skabes på vinmarken, og kun de sidste 20% opnås ved vinmagerens afsluttende touch i kælderen.
Da Aurelio Montes Sr. vendte blikket mod Argentina, var han allerede anerkendt som én af de mest erfarne og dygtige vinmagere i sit hjemland, Chile, hvor vin fra Montes på rekordtid var blevet internationalt anerkendt. Da han valgte at etablere et vinhus i Argentina, var det for at udnytte de unikke jordsbundsforhold i Mendoza, og skabe argentinas bedste vine.
Kaiken er opkaldt efter de vilde gæs, Caiquenes, der hvert år flyver over Andesbjergene og varsler forårets komme. På samme måde som gæssene, rejste Montes over Andesbjergene og grundlagde Kaiken i nabolandet Argentina. Vinmager og leder af Kaiken, er Aurelio Montes Jr. og således er Montes familien den eneste i Sydamerika, hvor både far og søn er vinmagere.
Bæredygtighed har fra begyndelsen i 2001 været tænkt ind i Kaikens vinproduktion. Som hos Montes, arbejder man efter biodynamiske principper, med 60% biodynamisk produktion og et håb om at kunne være 100% biodynamiske fra 2017.