Kollektion: Leo Steen
Bag Leo Steen Wines finder man danskfødte Leo Steen Hansen som flyttede til Californien i 1999. Som søn af køkkenchefen på Kryb-i-ly kroen mellem Middelfart og Kolding, kom han som 20-årig i mesterlære hos sommeliermester Orla Farmand på Munkebjerg. Senere var han bl.a. i et par år chefsommelier på Kong Hans i København inden han rejste til Californien for at videreuddanne sig, og måske fuldføre sin drøm om selv at lave vin. Han havnede i Sonoma og fik hurtigt job som tjener, sommelier og vinindkøber på Dry Creek Kitchen og Cyrus Restaurant i Healdsburg.
I 2002 begyndte han at arbejde i kælderen hos Stuhmuller Vineyards i Alexander Valley, hvor han i dag, efter endt ønolog uddannelse, står for vinificeringen. For nogle år siden begyndte han at lave et par vine i sit eget regi (Leo Steen Wines), ved at finde druer fra udvalgte parceller i Californien og selv vinificere dem. Foreløbigt er det blevet til en Chenin Blanc og en Syrah. Stilen holdes i den europæiske smag, med god frugt og saft, men også med en god struktur og et bid, som passer til gastronomien i f.eks. Danmark.