Louis Roederer Collection 246 Champagne
Louis Roederer Collection 246 Champagne
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
BESKRIVELSE
BESKRIVELSE
I 2021 valgte Louis Roederer at udfase den ikoniske Brut Premier og introducere en ny æra med Collection-serien. Formålet var klart: at hæve kvaliteten og skabe en endnu mere præcis og karakterfuld non-vintage champagne, som tydeligt afspejler husets stil og ambitioner. Med Collection har Louis Roederer for alvor markeret sig som producent af en af markedets mest seriøse og komplekse multi-årgangs champagner.
Collection 246 er baseret primært på høståret 2021 – den 246. høst i husets historie. Årgangen udgør 55 % af blandingen, hvoraf 30 % har gennemgået malolaktisk gæring. Derudover indgår 10 % fadlagrede reservevine fra seks forskellige årgange (2012–2017), lagret på store franske foudres. Hele 35 % stammer fra husets Perpetual Reserve – en særlig tankbaseret solera-lignende reserve etableret i 2012, hvor der hvert år tilsættes vin fra den nye høst svarende til den mængde, der tappes. Denne metode skaber kontinuitet, dybde og en genkendelig signatur i hver udgave af Collection.
Champagnen lagres minimum tre år på flaske før degorgering, og dosage ligger på 7 g/l, hvilket giver en flot balance mellem friskhed og fylde.
Blendets sammensætning er 54 % Chardonnay, 35 % Pinot Noir og 11 % Pinot Meunier. Druerne kommer fra nøje udvalgte parceller i Champagnes tre hovedområder: Vallée de la Marne, Montagne de Reims og Côte des Blancs – med omtrent en tredjedel fra hvert distrikt.
I glasset fremstår Collection 246 med en aromatisk profil præget af modne gule frugter som mirabeller, blommer og nektarin, suppleret af friske citrusnoter og et diskret strejf af fad (24 % er vinificeret i franske foudres). Smagen er cremet og fyldig med eksotiske frugtnuancer, særligt fersken, samt elegante florale toner. I afslutningen finder man fine noter af ristet brød og en frisk, let saltet mineralitet, som giver længde og præcision.
Collection 246 fungerer fremragende som aperitif, men har også struktur og kompleksitet nok til at ledsage et bredt udvalg af retter.
LEVERINGSINFO
LEVERINGSINFO
Hurtig Levering
Vi gør vores bedste for, at dine varer når frem trygt og hurtigt. Typisk leverer vi samme dag eller inden for 1–4 hverdage, uanset om du bestiller vin til dig selv eller sender en gave.
Muligheder for levering
- Ekspres Levering i København med egen chauffør
- GLS til nærmeste pakkeshop
- GLS til privatadresse
- GLS til erhverv
Priser
- Ekspreslevering i København: 99,-
- GLS: 79,- og gratis ved køb over 1.500,-
Afhentning i butik
Finsensvej 8, 2000 Frederiksberg
Her kan du nemt hente dine online ordrer.
HAR DU BRUG FOR HJÆLP?
HAR DU BRUG FOR HJÆLP?
Ring til os +45 50 42 44 54
Mandag-Fredag kl. 11:00-18:00
Lørdag kl. 11:00-16:00
Søndag (Lukket)
Send en mail på hej@vino-vino.dk
Del denne side
