Kollektion: Columbia Crest

Washingtons only “WineSpectator” nr. 1 wine of the year”  | “14 wines at WineSpecators TOP-100 over the last 10 years” | “More than 60 “Best buys” in winemagazines for Two Wines-series”

En amerikansk stjerne fødes…..
Columbia Crest LogoColumbia Crest blev grundlagt i 1983 og er beliggende i den østlige del af Washington State i AVA’en Columbia Valley/Horse Heaven Hills. I Danmark har Columbia Crest gennem en årrække været kendt for at lave fantastisk god, amerikansk rødvin, med masser af værdi for pengene.

Denne placering er fuldstændig optimal for vinproduktion, da Columbia Valley ligger i læ for Stillehavets rasen bag Cascade Mountains. Strategien har fra dag et været at producere førsteklasses vin ud fra traditionelle vinifikationsmetoder, men med branchens bedste vinifikationsudstyr. Intet, og absolut intet er overladt til tilfældighederne på Columbia Crest.

Eksempelvis har huset været banebrydende i branchen til at benytte ”optiske sorteringsborde”; når druerne er afstilket løber de ned af et bånd, hvor en computer affotograferer druerne på båndet mange gange i sekundet. Computeren ”ser” om druerne er ens i størrelse og/eller om de er blevet beskadiget i høsten. Dårlige druer sorteres mekanisk fra, og kun perfekt drue-materiale bevares.

Med husets godt 1000 hektar marker er Columbia Crest en mastodont i størrelse og kvalitet. De har fra starten beplantet marker på de bedste jordbesiddelser langs Columbia River.

Juan Munoz-Oca er chief-winemaker på Columbia Crest og er ansvarlig for husets 4 vinserier; Two Vines, Grand Estate-series, H3-series og Columbia Crest Reserve-serien. Juan er oprindelig columbianer, og havde sin første høst som 8 årig - så han må siges at være en særdeles erfaren og kompetent Vinmager!

Et vinparadis i USA
Columbia Valley i Washington State er på mange måder et vin-paradis på amerikansk jord. Breddegraden er næsten identisk med Bordeaux i Frankrig og derfor er druerne dyrket under optimale betingelser. Markbesiddelserne ligger i læ for Stillehavet, hvilket bevirker en lidt længere modningssæson, hvilket er perfekt for druerne.

De ”fattige” jordbundsforhold bevirker at vinplanternes rodnet kommer endnu længere ned for at finde de så vigtige mineraler. Klimaet er særdeles tørt i Columbia Valley grundet Cascade Mountain der ”tager al regnen” fra havet inden det kommer til markerne.

I 2002 introducerede Columbia Crest Two Vines-serien. En serie der igennem årene er blevet til et af de helt store brands i USA og uden tvivl et ”Best Buy” fra Washington State. Serien har siden starten fået over 60 ”Best buys” udmærkelser for sin uovertrufne ”value for money-kvaliteter”!

Columbia Crest H3

H3 LogoH3-serien er skabt for at hædre det fantastiske mikroklima i Horse Heaven Hills AVA’en – deraf navnet på serien. Det er alle vine der har stor kompleksitet, volumiøsitet og imponerende i stilen. Vinene kommer fra markerne der ligger rundt om selve Columbia Crest-ejendommen.

H3 vinene kommer alle fra de sydvendte skråninger der ligger ca. 400 meter over havets overflade. Markerne ligger i læ for Cascade Mountain og højden gør, at markerne ligger over dug-punktet så druerne ikke får frost på kritiske tidspunkter i vækstsæsonen.

Forskellen på Grand Estate og H3-vinene er, at i H3-vinene benyttes flere nye fade både under gæringen og selve lagringen. Dette giver større dybde og volumen i vinene.
Skal du have et godt glas vin, er det svært at komme udenom Columbia Crest.